INFORMATION

Hvad skal du vide før løbet?

Løbet er d. 20. juni 2021 og deadline for tilmelding med navn på startnummer er d.19. juni 2021 kl. 23.59 - derefter trykkes der ikke navn på nummeret.

Du modtager din løbsbekræftelse mandag inden løbet finder sted. Dit startnummer udleveres på Kulturtorvet i Lyngby i dagene op til løbet.

Åbningstider 

Fredag: 11-18
Lørdag: 10-18
Søndag: 8-11

Hvis du ønsker at afhente dit startnummer på selve løbsdagen og vil være sikker på at få nummeret udleveret til tiden, skal du møde op senest 1,5 time før løbsstart (vi anbefaler dog altid, at du henter startnummeret før selve løbsdagen).

STARTNUMMER

Værdiopbevaring

Der er mulighed for opbevaring af en (og kun en) mindre taske i værdiopbevaringen. Opbevaringen er på eget ansvar.

Toiletter

Der er opstillet toiletter i start- og målområdet. Se efter skiltene.

Tidsgrænse

Da vi afspærrer dele af Lyngby centrum, har vi desværre været nødt til at indføre en tidsgrænse for gennemførelse af Halvmaratonruten. Man skal have passeret 12,5 km 1 time og 40 minutter efter start. Løbere, der ikke når dette punkt inden tidsgrænsen, må selv færdiggøre ruten og får ikke en officiel sluttid.

Offentlig transport

S-tog, lokalbane og busser standser i gå-afstand fra start- og målområdet

Omklædning

Der vil ikke være mulighed for omklædning.

Protester

Eventuelle protester skal forelægges løbets jury. Henvendelse i informations-boden i målområdet skal ske inden kl. 13:00 på løbsdagen.

Parkering

P-kælderen under Lyngby Storcenter kan benyttes – indkørsel fra Klampenborgvej Derudover er der parkeringsmuligheder under Lyngby Kulturhus, Magasin og Johannes Fog.

Vi opfordrer alle til at overholde almindeligt gældende regler for parkering. Ulovlig parkering udløser som bekendt en parkeringsafgift, hvis det registreres af P-vagter.

Hvis en løbeklub ankommer i bus er der mulighed for reservation/anvisning af parkeringsplads. Dette skal meddeles på forhånd på mail til eriklunddk@gmail.com - begrænset antal pladser.

Risiko og ansvar

Deltagelse sker på deltagernes eget ansvar og risiko. Danske love og regler gælder. SNIK Atletik samt klubbens bestyrelses- og udvalgsmedlemmer, ledere, hjælpere, sponsorer osv. kan ikke gøres ansvarlige for deltagerens eller andres eventuelle tab, uanset årsag. Hæftelse er således begrænset til SNIK Atletiks egne aktiver.

Afbud

Det er ikke muligt at få refunderet beløbet ved afbud, men nummeret kan én gang overflyttes til efterfølgende år ved afbud inden 1. maj 2021. Hvis du ønsker dette, skal du sende en mail til eventoffice@ultimate.dk

Kontakt

Har du spørgsmål eller henvendelser omkring løbet eller din deltagelse, kan du kontakte vores kundeservice på eventoffice@ultimate.dk

INFORMATION

START OG MÅL

Gjensidige Den Grønne Halvmaraton starter på på Kanalvej i Lyngby og har mål på Lyngby Hovedgade lige efter Toftebæksvej. Se kort nedenfor.

TRÆNINGS-UPDATE

SNIKs Grønne Fællestræning starter op lørdag den 8. maj kl. 09.00

GRATIS TRÆNING

SNIK Atletiks Grønne fællestræning starter op lørdag den 8. maj i Dyrehaven.

Husk du skal tilmelde dig på Facebook eventet for at deltage.

Der løbes med fartholdere på de forskellige hold og alle er velkomne kl. 9 ved Fortunen, hvor vi starter træningen op.

Vi opfordrer alle deltagere til at følge fartholdernes instruktioner ved ankomst og under løbet, samt følge de gængse covid-19 sundhedsregler ved deltagelse.

Alle fartholdere er medlem af SNIK Atletik og er erfarne halvmaraton- og maratonløbere. Fartholdernes fornemmeste opgave er at gøre din træning op til Gjensidige Den Grønne Halvmaraton til en super god oplevelse.

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon